5. september 2007

Halvvejskonklusion

Jeg skylder lige at skrive et afsluttende indlæg. Jeg endte med at få 38 flyvetimer, hvilket var 7 færre end minimum for at tage prøven.

Planen er nu at tage tilbage senere og gøre certifikatet færdigt. Nu mangler jeg ikke så meget, så det bliver en noget kortere tur næste gang.

Det var ærgerligt ikke at blive helt færdig. Alberto og Jan, som havde lidt længere tid end jeg, har fået deres certifikater nu, men jeg var altså ikke den eneste, som måtte tage hjem uden pappet. Det virker som om, at det at holde en stabil instruktør-kapacitet er svært for mange skoler i USA. Instruktør-jobbet er et midlertidigt job for de fleste, som blot bruger det til at optjene flyvetimer, så de kan få et godt job hos et flyselskab. Derfor er der en stor udskiftning og det kan altså mærkes på skolerne.

Jeg har dog ikke opgivet, og glæder mig til at komme derover og gøre det færdigt.